DanOrganic lægger stor vægt på udviklingsarbejdet sammen med sine avlere. Det gælder om at finde det rette sortiment med de rette kartoffelsorter, der passer ind i de danske produktionsforhold. Der arbejdes primært med lyse sorter. På pakkeriet er der stor fleksibilitet, og der kan pakkes alt fra 500 gram poser til bigbags, der indeholder ca. 1000 kg.

Produktionen begynder med læggekartoflerne, der skal forspires inden de kan komme i jorden. Er der for mange sten i den pågældende mark fjernes/flyttes de med en stenstrenglægger, så de ikke generer under selve høsten af kartoflerne. Kartoflerne lægges i begyndelsen af april måned, hvor jorden har den rette fugtighed og temperatur. Afstanden mellem kartoflerne er meget vigtig, for at der er god plads til at køre med maskinerne mellem rækkerne uden at beskadige kartoflerne. Lægge dybden er ca. 1-2 cm under jordoverfladen. Kartoflerne hyppes i forbindelse med lægningen – dette gøres med en særlig hyppeplov eller en kam-former, der ligger jord op over kartoflerne, så der dannes en stabil “kam”.

De økologiske kartofler vokser langsommere end de konventionelle. Dette skyldes, at afgrøderne ikke gødskes med kunstgødning men med husdyrgødning, kompost af plante materiale og andre restprodukter. I stedet for brug af syntetiske pesticider forebygges angreb af sygdomme og skadedyr ved hjælp af et varieret sædskifte med flere slags afgrøder. Når spisekartoflerne har den rigtige størrelse, stoppes væksten ved at aftoppe planten. 10-14 dage efter aftopningen påbegyndes høsten af kartoflerne og høsten skal gerne være overstået inden den 1. oktober, hvor jorden bliver for kold.

For at undgå råd tørres kartoflerne godt efter høst, og dernæst lægges de til “sårheling” i et par uger. ved temperaturer omkring 12-16 grader.

De mest populære sorter er:

DITTA: Regelmæssige, aflange, velsmagende knolde med glat og gul skræl. Kartoflerne er faste, når de koges. Sorten er middeltidlig  og er tilgængelig fra sent på sommeren og hen i efteråret.

INOVA: Lys gul farve, rundoval og meget fast. Særdeles velegnet til kogning

SOLIST: Den tidelige kartoffel. Flot og ensarter og lysegul farve og glat overflade. Fast konsistens, tynd skræl og ret smagfuld.

SAVA: Kartoflen, der kan bruges til alt. Flot lys overflade og oval form. Velegnet til kogning, i ovn, friture, salater,

Kartoffelkalender