Dygtige og erfarne avlere leverer råvarer hver eneste dag
Engesvang Økologi
Engesvang Økologi ejes og drives af Morten Pedersen og Poul Stockholm.
Virksomheden blev etableret i 2008 og er beliggende i skønne omgivelser ved Sdr. Felding.
Hoved-produktionen er økologiske kartofler, og det at arbejde på forbedringer og udbytteoptimering er af stor betydning for de 2 avlere.
Den økologiske dyrkning er det centrale i landbruget, og det at kunne fremstille rodfrugter, uden kemi, og ud fra miljøvenlige dyrkningsmetoder, er det, der giver en spændende og udfordrende hverdag.
Siden opstarten, i 2008, har Engesvang Økologi leveret kartofler til DanOrganic.
AK Økologi
AK Økologi ejes og drives af Kenneth Koffeldt og Arne Steffensen.
Virksomheden blev etableret i 2016 og er beliggende i nærheden af Holstebro.
Hoved-produktionen er spisekartofler, som leveres ind til DanOrganic. Derudover har virksomheden produktion af hestebønner, ærter, græsfrø, rug og byg.
De 2 ejere sætter en stor ære i at dyrke landbrug uden brug af kemi. Den “rene” produktionsform er altafgørende i hverdagen og er med til at skabe motivation og glæde ved at kunne flotte produkter, der er dyrket på naturens præmisser.
Stensgaard Landbrug
Stengaard Landbrug ApS er beliggende i Frederikshåb ved Billund. Virksomheden har 5 ansatte og producerer kartofler i flere afskygninger. Ud over spisekartofler, der leveres til DanOrganic, produceres der også læggekartofler, chipskartofler, pommeskartofler og melkartofler – alt sammen økologisk.
Siden 1987 er der på ejendommen fokuseret på økologisk produktion, og i dag er Stensgaard en vigtig leverandør til DanOrganic.
På Stensgaard dyrkes der råvarer med god samvittighed. At tage hensyn til naturen og producere den “gode gamle grøntsag” er afgørende for virksomheden. Det er som at forene 2 vigtige forhold i dansk landbrug.
PV Agro
PV Agro er beliggende ved Bjerringbro og er en mindre virksomhed, der primært fungerer som “testcenter” i forhold til kartoffelproduktion.
Udviklingsarbejdet er meget vigtigt og kommer alle avlerne til gode.
PV Agro fokuserer udelukkende på økologisk produktion og er helt overbevist om, at det er vejen frem.